Derefter til Stokmarksness, hvor Hurtigrutemuseet ligger, hvilke man ikke kan undgå at bliver opmærksom på:
På det yderste skær af Vesterålen i Bø fandt vi en dejlig overnatning i et nedlagt bådskur. Lige ved siden af var der lager for tørfisk, så vi glemte ikke lugten af disse herlige fisk, som nu havde fulgt os lige fra Lofoten af.
Fra Vesterålen, som ikke er helt så spændende som Lofoten, kørte vi til øen Andøya, hvor vi fik de dejligste vafler, da den lokale brugs åbnede kl 10. Mutter stor klar med vaffeljernet, da butikken åbnede. Så vi fik både myseost og syltetøj på.
Fra Andøya er der 1 1/2 times sejltur til næste ø: Senja, hvor det nok er værd at se Torsken kirke hvor Hans Egede en kort periode var præst inden han kom til Vågan. Inden i kirken hang der portrætter af både Hans Egede og Petter Dass! så vi vidste, at vi var på den rigtige trail.
Da vejen rundt om Senja går gennem mange tunneller på en nyetableret turist nationalvej er der også sørget for diverse installationer til glæde for de vejfarende:
Overnatningen på Senja skete i Mefjordsvær, hvor man absolut føler sig langt hjemmefra, da det ligger på den yderste ensomme kant af Senja, som ikke er særlig meget beboet i forvejen. Det grå vejr forstærkede da også stemningen af udkant.
Nu var kursen sat mod Finnmarken og fastlandet med en enkelt overnatning ved Storfjorden
og nu kom vi hurtigt ind i renland og de store vidders øde inden vi nåede til Kautokeino i solskin og varme, men nu med myg, som vi ellers har været forskånet for indtil nu.
![]() |
| Endelige i Kautokeino |












Ingen kommentarer:
Send en kommentar